To hold, der har et nordamerikansk feel. Den ene mere forståeligt end den anden. Canada, der rent geografisk ligger der. Schweiz, der ynder at spille på den nordamerikanske måde. ”Dump and chase, smashmouth hockey”.

Pucken skal gøre arbejdet, og den skal gerne sendes dybt i modstandernes zone. Der skal trykkes på i banderne. Masser af fart i skøjterne. Hurtighed og fysik.

Der er ligheder mellem de to hold i deres fælles filosofi. Godt nok er det med et gran salt. Den taktiske gameplan er også mere flydende end som så. Det gælder for begge landshold.

Storfavorittens mulige mareridt

Det ligger lige til højreskøjten, at canadierne går stille og roligt videre i denne semifinale. De har et væld af talent på holdet, og de er kompromisløse i deres tilgang.

Canada er en kendt hockeynation, og der er ingen tvivl om, hvilken skuffelse det ville være i moderlandet, hvis ikke det blev til en VM-finale efter opgøret mod de undertippede schweizere.

Schweiz har alt at vinde intet at tabe. Landet er mindre end Danmark, når man ser på km², men på trods af det, har schweizerne en stor interesse for ishockey. Den schweiziske top-ishockeyliga har et af de bedste tilskuergennemsnit i Europa, hvis ikke det bedste.

Men det transcenderer ikke altid til kvalitet ned på isniveau. Schweizerne er en middelmådig ishockeynation, der florerer mellem syv og ni på ishockeyens verdensrangliste. De har deres stjerner, som Roman Josi, Kevin Fiala og Nino Niederreiter, men bredden volder dem problemer.

Den lille nation kan dog overraske, som de gjorde det ved VM i 2013. Schweizerne tog sølv med hjem det år. Og de snuppede en sejr i overtiden mod Canada, sidst de to hold mødtes ved VM i 2017. Så det er bestemt ikke et hold, canadierne skal undervurdere, ellers får de dårlige nætter fremadrettet.

Trodser målmandsproblemer

Canada har et hav af gode målmand i landet. Der er ufatteligt mange habile keepere at vælge i mellem, når man som general manager skal vælge sin bagerste skanse.

Udover de endeløse muligheder på posten i mål er det endda en tidligere Stanley Cup-vindende målmand, der er med til at vælge, hvem der skal spille på holdet, der repræsenterer Canada ved VM.

Martin Brodeur er navnet. Forhenværende New Jersey Devils-keeper. Tre gange vinder af ishockeyens største og mest glorificerede trofæ, Stanley Cup. Når Brodeur, som general manager, ringer, vil man tro, der bliver sagt ja til deltagelse ved et VM i Danmark

Her er der et men. At spillerne og målmændene kan sige nej til tilbuddet. Et superstjernenavn som Carey Price, der godt nok ikke har haft den bedste sæson i Montreal, sagde nej grundet familiære årsager. Corey Crawford, der har vundet Stanley Cup to gange med Chicago Blackhawks, har haft skadesproblemer i næsten et helt år.

Det er endt med, at canadierne stiller med to reservekeepere i deres respektive klubber. Darcy Kuemper, der senest var backup i Arizona Coyotes. Og Curtis McElhinney fra Toronto Maple Leafs, som assisterer danske Frederik Andersen, når han har brug for luft i et par kampe om året.

Det er ikke ideelt for Canada, men de har overlevet i turneringen indtil videre. Målmandsspillet har ikke ligefrem båret dem videre. Det har været offensiven, der har leveret.

Hvis det canadiske landshold skal gå hele vejen, har de brug for alle mand. Det kræver en og flere brandkamp(e) af en ellers fast reservemålmand, der i dette tilfælde er blevet forfremmet til førstevalget mellem stængerne.

Darcy Kuemper har fået tjansen. Han skal hive sit spil et niveau op, hvis Canada skal drømme om guldmedaljer ved VM i Danmark. Selvom målmandsspillet generelt har været svingende for alle de deltagende hold i turneringen, så kan det være udslagsgivende, hvis en keeper står på hovedet for sit land eller spiller med hovedet under armen.