Feterede hockeynationer skal kæmpe mod hinanden i Royal Arena.
Canada og Rusland har rige ishockeyhistorier. Begge lande ser det som deres nationalsport om vinteren. Ikke bare har de hver for sig nogle bemærkelsesværdige bedrifter inden for hockeyen, men også indbyrdes. Når disse to lande mødes på isen opstår der magi.
Det er verdensstjerner en masse, der indtager Royal Arena i dag torsdag. Fra Connor McDavid, kometen fra Edmonton Oilers, i den canadiske trøje til Pavel Datsyuk, ”Magic Man” på skøjter, i den røde maskines trøje.
Men nok om nutiden. Lad os vende blikket mod de tidligere opgør mellem disse to kombattanter. Vi skal helt tilbage til dengang Rusland var Sovjetunionen.
I 1972 skulle der for første gang være en kamp arrangeret uden for internationalt fællesskab mellem et canadisk og et sovjetisk hold. Og det var ikke bare én kamp. Otte opgør skulle de to mandskaber ud i. ”Summit Series” blev det kaldt.
Magtskifte
Canadierne havde i mange år siddet på ishockeytronen i internationale turneringer. Men det var indtil Sovjetunionen kom og overtog.
Canada havde godt styr på de VM-turneringer, der blev afholdt fra 1920erne og frem til 40erne. Selvom canadierne ikke altid sendte deres bedste spillere, hvilket de ikke måtte under datidens regler, så kunne de snildt vinde både OL- og VM-turneringer.
Sovjet spillede i lang tid bandy. Og ikke ishockey. Men beslutningen om at starte op med det canadisk inspirerede ishockey blev truffet i 1940erne. Og endnu vigtigere satte de gang i international deltagelse, hvilket ikke havde været tilfældet før.
Det var først i 1954, at Sovejetunionen var med til en international turnering. Stort set fra deres indtræden på den internationale scene dominerede sovjetterne.
Canada blev sendt ned fra tronen. Canadierne forsøgte efterfølgende at få indført, at professionelle nu måtte deltage ved turneringer. Det blev dog endeligt afvist af IIHF i 1970 efter en kort periode med en form for dispensation.
Canadierne trak sig derefter ud af deres IIHF-medlemskab og forlod den internationale sammenslutning. Der var dog stadigt et behov for at møde de største nationer inde for ishockeyen.
Sovjetunionen og Canada havde efterfølgende møder om en mulig serie af kampe, som de ville arrangere sammen. Og i april 1972 indgik man aftalen, og ”Summit Series” var en realitet.
De to lande ville simpelthen for alt i verden gerne teste styrkeforholdet mellem nationernes ishockeyspillere. De fik de gjort, og det blev til nogle vilde, dramatiske og tætte opgør.
Canadierne kom ud på toppen med fire sejre mod Sovejetunions tre. En enkelt kamp spillede de uafgjort.
Tilbage til fremtiden
Lang tid er gået siden de famøse ”Summit Series”-kampe. Canada er medlem af det internationale fællesskab inden for ishockey igen. Sovjetunionen er blevet til Rusland. Men samme ære og hæder ligger i dag til grund i disse historiske opgør.
I IIHF-sammenhæng er det russerne, der sidder på magten med flere vundne opgør i historien. Men Canada har vundet de seneste to. I de sidste ti kampe ved VM er de dog fuldstændigt lige.
Frontfigurerne for de to hold ved dette VM er uden tvivl alderspræsidenten Pavel Datsyuk for Rusland og Connor McDavid, som er nu- og fremtidens stjerne, for Canada.
Russerne er ikke uden deres unge skyts. For at nævne et par stykker, så har de i specielt Kaprizov, Buchnevich og Mamin deres ungdom og fremtid på plads med nogle helt særlige talenter.
Det er et dramatisk opgør, tilskuerne har i vente. Med rig historie – men mindst lige så meget på spil for fremtiden – er dette en kamp, man ikke vil misse.